I det fynske folks tjeneste

Dorte fik hjertestop under motionsløb: - Uden familie og opbakning ryger man i et gevaldigt hul

Under et motionsløb sidste år stoppede Dorte Lauritzen Lunds hjerte med at slå. De psykiske mén fulgte både hende og hendes pårørende.

I samarbejde med TV SYD

Dorte Lauritzen Lund fik sidste år et hjertestop under et motionsløb. Episoden sat psykiske spor hos hende og hendes pårørende.

Deltag i afstemningen - klik på banneret herunder:


Asfalt og grus knaser under Dorte Lauritzen Lunds løbesko. Rundt om hende skifter landskabet mellem græsgrønne og jordbrune marker.

Hun står tit op før klokken seks om morgen for at løbe en tur langs markerne omkring familiens maskinstationen udenfor Varnæs ved Aabenraa.

- Når jeg har været ude at løbe om morgen, så er jeg bare klar til dagen, fortæller hun.

Læs også Kim vejede 192 kilo: Måske er hans blod skyld i svær overvægt

Det er også blevet til nogle halvmaratoner. Over 150 gennem årene.

- Det er en stor del af mit liv. Jeg startede med at løbe, efter jeg fik et piskesmæld. Det hjalp på smerterne, siger Dorthe Lund.

Dorte Lund har rundet de 150 halvmaratoner. I dag bliver det til mindre turer omkring markerne ved familiens hjem ved Varnæs. Foto: Hans Lausten.

Det er marts måned. Asfalten er stadig kold og våd. I dag løber Dorte 400 meter. Så skal hun ned at gå. Så løber hun 400 meter længere og stopper igen. Hjertemedicinen betyder, at Dortes puls ikke kan komme over 135. Det har den ikke kunnet siden august sidste år.

Her løb Dorte sit seneste motionsløb. Det var i Toftlund sammen med nogle af hendes løbemakkere.

Efter få kilometer stopper Dorte op og falder om. Hendes hjerte stopper med at slå. Hende løbemakker, Eicke Warncke, begynder at give hende hjertemassage.

- Hun sank bare sammen og var helt blå i hovedet. Og hendes øjne. De var helt døde, fortæller Eicke Warncke, som har løbet sammen med Dorte i flere år.

Dorte blev fløjet til Odense Universitetshospital med lægehelikopter.

- Så ses vi til kontrol om to år

Dorte overlevede og har i dag en pacemaker, som to gange efterfølgende har måttet starte hendes hjerte. Efter hun fik varmebehandlet arvæv omkring sit hjerte, har hun ikke haft flere hjertestop.

Men selvom Dorte i dag er tilbage på asfalten, så efterlod hjertestoppene også tanker og følelser, som ikke var der før. Både for Dorte og hendes pårørende.

- Da jeg skulle udskrives, så sagde personalet. ”Så ses vi til kontrol om to år.” Jeg tænkte, ”To år, holdt da kæft, der var langt tid til.” Der kan jeg godt se, at man kan ryge i et gevaldigt hul, hvis ikke man har noget familie eller opbakning, der venter derhjemme.

I dag holder Dorte stadig styr på familiens maskinstation, som hun driver med sin mand. Men hjertestoppet har sat sine spor i hverdagen.

Læs også Angst og depression rammer patienter efter hjertestop

- Jeg husker ikke så godt, og jeg har svært ved at koncentrere mig i længere tid. Så hvis en kunde ringer, så sørger jeg får at få skrevet ting ned med det samme. Og så skal jeg sove i løbet af dagen for at kunne fungere, siger Dorte Lund.

For Eicke Warncke, som så sin veninde ligge død på asfalten under motionsløbet, har det også sat psykiske spor.

- De første mange uger var jeg vågen om natten. Jeg drømte om Dortes øjne, der lå og stirrede op i luften. Når jeg var til løb efterfølgende, var jeg ubevist opmærksom. Hvis en løber pludselig stoppede op, så blev jeg helt angst for, at vedkommende ville falde om, fortæller Eicke Warncke.

Dorte Lund driver sammen med sin mand Allan Lund en maskinstation ved Varnæs. Efter hjertestoppene er hukommelsen og energien ikke den samme i hverdagen. Foto: Hans Lausten

For Dorte Lunds mand, Allan Lund, blev Dortes hjertestop også fulgt af urolige nætter.

- Da vi havde besøgt hende den første dag, og så kommer hjem og lægger dig til ro, så kører tanker rundt i hovedet, fortæller Allan Lund.

Læs også Bestemmer dit blod, om du bliver tyk eller tynd?

Et sundere Syddanmark

Nu har du mulighed for at være med til at bestemme, hvad skal der forskes i i Region Syddanmark.

 

Fem forskningsprojekter - ét fra hvert af regionens fem sygehuse - er med i projektet "Et Sundere Syddanmark", og det er op til borgerne via SMS-stemmer at bestemme, hvilke af projekterne der skal have del i en forskningspulje på to millioner kroner fra Region Syddanmark.

 

Fælles for projekterne er, at de tilrettelagt sådan, at borgerne bliver inddraget i forskningen.

 

Puljen fordeles med 1 million kroner til det projekt, der får flest SMS-stemmer, 600.000 kroner til andenpladsen og 400.000 kroner til tredjepladsen.

 

Et Sundere Syddanmark er et samarbejde mellem Region Syddanmark, Syddansk Universitet, TV 2/Fyn og TV SYD.

 

De fem deltagende sygehuse er Odense Universitetshospital, Sygehus Lillebælt, Sydvestjysk Sygehus, Sygehus Sønderjylland og Psykiatrien i Region Syddanmark.

 

Vinderen kåres ved et finaleshow i Cortex Park i Odense som bliver sendt direkte på TV 2/Fyn og TV SYD Tirsdag den  3. november.

Forskningsprojekt vil sætte fokus på det psykiske efterspil efter et hjertestop

På Afdelingen for Hjertesygdomme på Aabenraa Sygehus går læge Janna Maria Borg stuegang.

Hun modtager nogle af de 5.400 danskere, der, som Dorte Lund, hvert år får et hjertestop uden for sygehusene.

For hende er det klart, at det psykiske ikke bliver prioriteret, når patienters liv skal reddes.

- Der sker rigtig mange ting. Vi skal have fundet ud af, hvorfor patienten har fået et hjertestop, så det fysiske er rigtig meget i fokus, siger Janna Maria Borg.

Derfor vil hun sætte patienter og pårørendes psyke i fokus i et nyt forskningsprojekt.

Læge Janna Maria Borg vil i et nyt forskningsprojekt undersøge de psykiske mén, som patienter og deres pårørende kan opleve efter et hjertestop. Foto: Hans Lausten.

Her skal forskere interviewe patienter og pårørende, der har overlevet et hjertestop, og kortlægge de psykiske konsekvenser.

Håbet er at lave et forløb, så patienter og pårørende får hjælp til at håndtere livet efter hjertestop uden psykiske mén.

- Vi skal sørge for, at patienter og pårørende bliver fulgt så godt som muligt, og at problemerne bliver opsporet tidligere, før det går alt for galt, siger Janna Maria Borg.

For Dorte Lund og hendes pårørende kunne mere information og vejledning gennem forløbet have gjort en forskel.

- Jeg havde ikke troet, at jeg skulle ligge vågen om natten i flere måneder. Der kunne jeg godt have brugt en forklaring på, hvor længe man kan vågne om natten med angst, siger Eicke Wancke.

 Deltag i afstemningen - klik på banneret herunder:


 

I samarbejde med TV SYD