Efter 25 år skal man stadig betale for at køre over Storebælt - her kan du læse hvorfor
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Har du også undret dig over, hvorfor man stadig skal betale penge for at køre over Storebæltsbroen? Så får du svaret i artiklen her.
Onsdag den 14. juni 2023 er det 25 år siden, Storebæltsbroen blev åbnet for vejtrafik. Hver dag krydser flere tusind mennesker forbindelsen mellem Sjælland og Fyn. Og betaler penge for det.
Men det kunne faktisk være gratis - eller i hvert fald meget billigere - at køre over Storebæltsbroen.
For de lån, man tog for at bygge broen, burde have været betalt ud i 2022. Men sådan gik det ikke.
I stedet fandt politikerne på Christiansborg ud af, at de kunne bruge Storebæltsbroen til at finansiere andre byggeprojekter.
Folketinget har derfor flere gange, siden broen stod færdigbygget, besluttet, at indtægter fra Storebæltsbroen kunne finansiere ny infrastruktur i stedet for at betale broens egen gæld af.
Det skete i 2009 og igen for to år siden.
Tidligere transportchef: Det var ikke meningen
I 2021 var der nemlig bred enighed i Folketinget om at indgå en aftale om finansieringen af fremtidige statslige anlægsprojekter, som blandt andet skal finansieres ved hjælp af indtægter fra betaling for kørsel på Storebæltsbroen.
Aftalepapiret fra 2021 viser, at det for eksempel er etablering af motorveje, der skal realiseres med hjælp fra de midler, der tjenes ind ved betalingsanlægget ved Storebæltsbroen.
Det betaler Storebæltsbroen for
Indtægterne på Storebæltsbroen er med til at finansiere anden infrastruktur i Danmark.
Som en del af en infrastrukturaftale fra 2009 på 94 milliarder kroner blev indtægterne fra Storebæltsbroen for første gang brugt som finansiering af andet end broen selv. Storebæltsbroen stod for 9 milliarder af finansieringen.
Indtægter fra Storebæltsbroen er regnet med i finanslovsaftalen for 2018, der blandt andet indeholder medfinansiering af motorvejsudvidelsen på Vestfyn frem til og med 2024.
I aftalen om infrastrukturplan 2035, der blev lavet i 2021, trækkes der 7,9 milliarder ud af Storebæltsforbindelsen i perioden 2024-2030.
Ifølge loven om færgefart ydes der tilskud til færgedriften på en overfart på Kattegat og på Spodsbjerg-Tårs, hvis de ikke kan drives kommercielt.
Men spørger man Erik Knud Andersen, der var trafik- og transportchef hos Vejdirektoratet, da broen blev bygget, så var det ikke meningen, at Storebæltsbroen skulle bruges til at betale for andre byggeprojekter.
- Det er min påstand, at det er stik imod den ånd, som anlægsloven blev skrevet i, men juridisk set er der ikke noget at komme efter, siger han.
I forbindelse med byggeriet af Storebæltsbroen blev anlægsloven udskrevet, og Erik Knud Andersen er overbevist om, at man ikke dengang tænkte på, at betalingerne for at køre over broen kunne bruges til andet end finansiering af selve Storebæltsforbindelsen.
- Det må have været underforstået, at det var til at betale renter og afdrag og drift, og ikke som en skatteskrue, siger han og forklarer, at dette dog ikke fremgår direkte af lovteksten.
Den pensionerede trafik- og transportchef bakkes imidlertid op af Mogens Fosgerau, der er professor i økonomi på Københavns Universitet og blandt andet forsker i transportøkonomi.
Forsker: - Nu er det bare blevet til en skat
Mogens Fosgerau mener, at betalingen ved betalingsanlæggene ikke længere kan betragtes som en brugerbetaling. Han mener i stedet, at det er blevet en skjult skat.
- Der kan jo ikke blive ved med at være brugerbetaling, når nu den er betalt, siger han.
- Nu er det bare blevet til en skat, og det er en dårlig måde at indkræve skat på, fordi den forvrider, siger Mogens Fosgerau.
Han mener, at det skaber ulighed i samfundet, at man holder fast i brugerbetalingen på broen.
- Der var en særlig situation, fordi det var et særligt stykke infrastruktur, som man fik igennem politisk ved at have brugerbetaling, siger han.
- Men anden infrastruktur koster jo også penge, siger forskeren.
Han mener, det er svært at forestille sig, at man ville gøre noget lignende på andre vejstrækninger i landet.
- Hvad nu hvis man satte et betalingsanlæg mellem Vejle og Horsens, hvorfor er det så lige dem, der skal køre mellem Vejle og Horsens, der skal betale ekstra? siger Mogens Fosgerau.
- Så får man en meget skæv beskatning, siger forskeren.
- Det er ikke specielt retfærdigt på nogen måde.
Kan koste 900 millioner at gøre gratis
Transportministeriet har regnet på, hvad det ville koste, hvis man gjorde broen gratis.
I engangsomkostninger vil det koste 28,9 milliarder kroner. 19,1 milliarder kroner af det er den resterende gæld, der var i selskabet Storebælt A/S per 1. juli 2022, og som staten så skulle betale.
Her til kommer 9,8 milliarder kroner i de udbetalinger af overskud, som Storebælt A/S er forpligtet til at betale til staten, penge som allerede for en stor dels vedkommende er blevet brugt på regeringens planer om ny infrastruktur.
I løbende udgifter vil det ifølge Transportministeriet koste op til 900 millioner kroner om året at gøre broen gratis.
Men Mogens Fosgerau mener, at betalingen for vedligehold af broen kan skaffes på samme måde, som med alle andre veje i landet.
- Der er masser af afgifter på transport, der er registreringsafgift, brændstofafgift, vejafgift, siger han og peger på, at brugerbetalingen også mindsker sammenhængskraften i Danmark.
- Vi får udnyttet den bro mindre, end vi kunne, og det er til skade for dem, der skal passere Storebælt. Vi får mindre interaktion mellem landsdelene, end man kunne ønske.
Finansierer andre byggerier
Både Erik Knud Andersen og Mogens Fosgerau mener også, at finansiering af andre infrastrukturprojekter ikke er den eneste grund til, at man fra politisk side holder fast i betaling af Storebæltsbroen.
- Hvis man nu giver den fri, så kommer der mere trafik på Storebælt, og det trækker gulvtæppet væk under en eventuelt kommende Kattegatforbindelse, og det trækker også i en vis grad tæppet væk under Femern, siger Mogens Fosgerau.
- Politikerne skal trække pengene ud af kassen hele tiden, så gælden ikke bliver afbetalt, sådan at det er nødvendigt at opkræve takster frem til 2030. Når Femernforbindelsen så åbner, bliver det nødvendigt at blive ved med at opkræve takster på Storebælt for at finansiere Femern og for at sætte en prop i, så folk ikke kører ”den forkerte vej” til Tyskland, forudsiger Erik Knud Andersen.
Og det er en bekymring, som også tidligere har været luftet på Christiansborg.
- Det er i hvert fald det, vi har fået at vide i Transportministeriet, når vi har holdt møde i Femern-forligskredsen: Billigere takster på Storebælt kan gøre Femern-projektet mere skrøbeligt, sagde Rasmus Prehn (S) til Ritzau tilbage i 2017, da han var transportordfører.
Ligesom muligheden for, at Storebæltsbroen skal betale for en mulig Kattegatforbindelse, er blevet luftet.
Og Kristian Pihl Lorentzen, der tidligere har siddet i Folketinget for Venstre, har sagt det lige ud.
- Man kan godt kalde det en pengemaskine, og det er det også. Det indrømmer vi ærligt, sagde han til TV2 Fyn, da han sad i Folketingets transportudvalg.
Derfor kommer professor Mogens Fosgerau også med en opfordring:
- Man kan jo spørge sig selv, når man kører over Storebælt og skal betale for det, om man synes, det er i orden, at man skal betale en ekstra pris for at skræmme folk væk fra Storebælt, så der bliver kunder til nogle andre forbindelser, som politikerne overvejer. For hvem glæder det egentlig?
Da man i 2022 diskuterede, om det var problematisk at fortsætte betalingen for at køre over Storebæltsbroen, var det kun Nye Borgerlige, der ville afskaffe brugerbetalingen.
De stemte dog for den aftale i 2021, der afsatte midler fra indtjeningen på Storebæltsbroen til anden infrastruktur, men den 11. maj 2022 trådte de ud af den.
Hvis der ikke bliver lagt flere penge fra Storebæltsbroens betalingsanlæg til side til andre transportprojekter, vil lånene til broen være udbetalt i 2035.
Det er blevet billigere
Selvom det fortsat koster penge at køre over Storebælt, så er det faktisk blevet billigere, end det var, da broen åbnede.
Det skriver Sund og Bælt på deres hjemmeside.
I efteråret 2017 besluttede regeringen at nedsætte prisen for at passere Storebælt for dem, der benytter automatisk betaling.
De lavere priser betyder, at det i dag koster 192 kroner at køre over broen i bil med automatisk betaling via nummerplade eller Brobizz.
Kører man over uden automatisk betaling koster det 270 kroner.
I 1998 kostede samme tur med færgen 335 kroner, hvilket ifølge Sund og Bælt er svarende til 472 kroner i nutidspriser.
Eksklusiv rockerborg sat til salg - nu kan den blive din
kopieret!
Langelandsvej 24 er en adresse, der for dem, der bare har fulgt en lille smule med i rocker- og bandesituationen på Fyn, vil vække genkendelse.
Beliggende i Nyborgs vestlige industrikvarter, gemmer en 122 kvadratmeter stor villa med tilhørende gildesal sig bag høje stakitter, og udgjorde indtil tidligere i år ét af to tilholdssteder for Hells Angels på Fyn.
Men den 20. juli fik rockerne nok, efter ti måneder med opholdsforbud fra Fyns Politi.
Derfor mødte de op med et sjak flyttefolk og rømmede de lejede lokaler. Nu forsøger udlejeren at komme helt af med ejendommen - og til en ganske favorabel pris for de mange kvadratmeter.
Koster to millioner
Med en salgspris på en million og 995 tusind kroner, kan den tidligere rockerborg og al dens historie blive din helt egen. Det fremgår af et salgsopslag på ejendomsmægleren Estate’s hjemmeside.
Ejendomsmægleren skilter dog ikke med, hvem de tidligere beboere var.
- Du har kort afstand til skole, daginstitutioner og Nyborgs centrum. Samtidig kommer du til at bo i den del af byen, hvor du får allernemmest adgang til motorvejsnettet, lyder det i stedet i annoncen.
Kigger man på billederne tilknyttet salgsannoncen, står det dog hurtigt klart, at ejendommen har været et rent slaraffenland for rockerne.
En enorm gildesal på 160 kvadratmeter er indrettet med bar, garderobe, store lædersofaer og et anlæg der ville få naboerne til at brokke sig, hvis ikke ejendommen lå i et industrikvarter.
Sidstnævnte skal man dog ikke bekymre sig om, fremgår det af salgsopstillingen, da lokalet er lydisoleret.
- Hvad der før var rummelig lagerhal, er i dag omdannet til en misundelsesværdig gildesal med egen bar, loungemiljø, garderobe samt stort badeværelse med toiletter og pissoir, står der i beskrivelsen.
Nydeligt bag en hård facade
TV 2 Fyn har været i kontakt med ejendomsmægler Flemming Thomsen, som fortæller at der allerede har været to fremvisninger af ejendommen, efter den har været på markedet i to uger. Flere fremvisninger er planlagt.
Han ønsker dog ikke, at TV 2 Fyn viderebringer billederne af ejendommen indefra, som kan ses i salgsannoncen.
Udvendigt fremstår ejendommen noget rodet og misligholdt. Det er tydeligt, at rockerne ikke er gået op i havearbejde. En rusten olietønde med ordene “Devils Choice Central” indgraveret, vidner om stedets fortid.
Indvendigt er det dog en helt anden historie. Her er det moderne interiør, nye hårde hvidevarer og generelt pæne lokaler det, som karakteriserer bygningen.
Ud over gildesalen hører der en udestue, tre udhuse og en carport med til ejendommen. Det giver 132 kvadratmeter oveni hatten.
Efter fynsk skandalesag: Mindre snik-snak om lægehonorarer
kopieret!
Selv om sundhedsreformen ikke er vedtaget endnu, har landets regioner lagt pres på de danske læger.
Man vil ikke længere bruge unødig tid på at diskutere med lægerne, om der er tale om snyd eller manglende forståelse af overenskomsten, når der er rod i lægernes honorarafregning.
Det fremgår af en orientering til politikerne i regionsrådet i Region Syddanmark på baggrund af reformudkastet til sundhedsreformen.
Regionerne ønsker, at de såkaldte samarbejdsudvalg nedlægges.
Domstolslignende organ
I dag har regionerne et samarbejdsudvalg med lige mange læger og politikere og ud over at drøfte det generelle samarbejde mellem region og læger, får man også sager til afgørelse, der drejer sig om lægernes honorarafregning og ydelsestakster.
Kan parterne ikke blive enige, ryger sagerne videre til Landssamarbejdsudvalget.
Er politikere og læger i Landssamarbejdsudvalget enige, kan der idømmes bøder, gives advarsler og pålæg om tilbagebetalinger og fratagelse af autorisation.
Men der kan også være tale om, at parterne blot finder sammen om en fælles fortolkningspraksis af forskellige ydelser og honorarer.
Kan man heller ikke blive enige her, kan sagerne løbe ud i sandet.
Nu ligger der et forslag om at nedlægge samarbejdsudvalgene, og at uenigheder mellem lægerne og regionen afgøres i et ”domstolslignende” tvistløsningssystem, hedder det i en orientering, som regionsrådet har fået.
Slut med snik-snak
Og det glæder Annette Blynel, medlem af samarbejdsudvalget og regionsrådet for SF.
- Vi har hidtil haft et system, hvor man skal aftale sig til en sanktion. Og hvor den ene part er en interesseorganisation, der tager lægernes standpunkt. Jeg har hele tiden ment, at vi bør have et system, hvor vi følger retssystemet.
- I dag sidder vi tit i situationer, hvor lægerne siger, at de desværre ikke forstod overenskomsten, at det er for kompliceret og giver en undskyldning og tilbagebetaler pengene. Det er for nemt. Vi skal have et mere håndfast system, siger Annette Blynel.
Tungt system
Ifølge lektor i sundhedsjura Kent Kristensen fra Aalborg Universitet er der blevet lyttet til regionerne, når samarbejdsnævnene nu foreslås nedlagt i den nye sundhedsreform.
- Det er et system, som regionerne har opfattet som meget tungt at arbejde med og hæmmer den kontrol, de har med ydelserne hos de praktiserende læger. Jeg tror, man skal se forslaget fra regionerne i lyset af, at man vil have nogle bedre styringsmuligheder over for de praktiserende læger.
- Regionen får mulighed for hurtigt at gribe administrativt ind med sanktioner, som lægerne, hvis de er uenige, så kan indbringe i det nye opmands- eller tvistsystem, siger Kent Kristensen.
Læger beklager
De praktiserende lægers formand i region Syddanmark, Birgitte Ries Møller, beklager udsigten til, at samarbejdsudvalgene nu nedlægges.
- Det er det eneste sted, hvor vi i dag har mulighed for at tale direkte med politikerne i regionen, og vi taler jo om mange andre forhold end ydelser og honorarer. Vi har andre samarbejdsfora, men det i forhold til sygehusledelserne og direktionen i regionen, siger hun.
Forslaget har allerede været i høring hos de praktiserende læger, der ikke har udtrykt begejstring for forslaget, men Birgitte Ries Møller erkender også, at det ligger udenfor de praktiserende lægers indflydelse at ændre på regionernes ønske.
Unge mænd lavede vanvittig manøvre på Storebæltsbroen med politibil i bakspejlet
kopieret!
Tre unge mænd skal fredag stå ret foran en dommer i Svendborg efter en manøvre, der udsatte dem selv og andre trafikanter på Storebæltsbroen for fare.
Retssagen finder sted mandag den 16. december, mens den hensynsløse kørsel fandt sted i sommeren 2022.
Her kom de tre mænd kørende over Storebæltsbroen med en politibil bag dem. Politiets tilstedeværelse i bakspejlet gjorde tilsyneladende den dengang 18-årige fører nervøs.
Derfor orkestrerede han noget, der minder om et spil twister i en bil, der kørte med 110 kilometer i timen.
Byttede plads
Den 18-årige fik manden på passagersædet til at holde rattet, mens han selv kravlede om på bagsædet og fik passageren på bagsædet til at overtage førersædet.
Alt dette foregik, mens bilen fortsatte ganske slingrende med de 110 kilometer i timen.
Alle tre mænd i bilen er tiltalt for særlig hensynsløs kørsel, da de på den ene eller den anden måde medvirkede, fremgår det af et anklageskrift, som TV 2 Fyn har fået aktindsigt i.
Bilen blev stoppet, og en blodprøve viste, at den oprindelige fører var påvirket af THC, hvilket sandsynligvis er årsagen til, at føreren blev nervøs over politiets tilstedeværelse. Desuden havde han ikke medbragt sit kørekort.
Går efter fængsel
Anklagemyndigheden løfter i anklageskriftet sløret for, at man vil gå efter bøder og fængselsstraffe til de tiltalte. Desuden ønsker anklageren, at alle tre i bilen frakendes retten til at køre bil ubetinget.
Det betyder, at byretten kommer til at behandle sagen som en domsmandssag, hvor to civile skal hjælpe dommeren med at komme frem til en afgørelse.
Det er endnu uvist, hvordan de tiltalte forholder sig til anklagerne mod dem.
Forening vil lave safehouse i Odense
kopieret!
Signe Vedersø Keldorffs bytur en novembernat i 2021 var en ubehagelig oplevelse, som endte med et overfald. Men den blev også startskuddet til en forening, som netop har set dagens lys.
Foreningen hedder Safehouse Odense, og vil lave et trygt sted i nattelivet for gæster i byen.
- Alt for mange oplever utryghed, når de færdes i nattelivet, For mange står alene, når de har brug for hjælp. Med Safehouse Odense skaber vi en løsning. Vi skaber et sted, hvor alle kan søge tryghed og få dem hjælp som de har brug for. Det er et sted som bygger på tryghed, ansvar og fællesskab, , siger Signe Vedersø Keldorff, som er blevet formand i foreningen.
Faaborg får millioner til kystsikring
kopieret!
Faaborg skal bruge 40 millioner kroner til at sikre sig mod stormflod, og nu kommer en håndsrækning på 11,1 million fra staten, i form af et tilskud fra en pulje til kystsikring.
I alt har otte projekter fået del af puljen og er udvalgt, da de lever op til krav om kystbeskyttelse, der bygger på naturbaserede løsninger, som er inspireret af naturen og leverer miljømæssige, sociale og økonomiske gevinster.
Kontant-koks: Kroejer skal køre halvvejs over Fyn for at sætte penge i banken
kopieret!
Når ejeren af Erik Menveds Kro i Bogense skal have sat penge i banken, må han køre til Odense først. Hans bank har nemlig ikke nogen hæveautomater, hvor man kan indsætte kontanter i nærheden. Det frustrerer Jakob Hansen.
Og det er ikke den eneste utilfredshed, han mærker.
- Jeg har bare igennem de senere år bemærket, at servicen bliver mere og mere forringet. Altså for år tilbage, der var det slut med at få byttepenge i banken. Der blev vi bare henvist til et andet firma.
Med den nye model, koster det ifølge Jakob Hansen omkring 200 kroner at få 2000 kroners byttepenge.
- Vi har rigeligt af udgifter i forvejen.
I Danmark har virksomheder pligt til at tage imod kontanter fra deres kunder, men hvis det stod til Dansk Erhverv, blev den ordning skrottet.
En sikkerhedsrisiko
Erhvervsorganisationen kender nemlig godt til virksomhedernes problematik.
- Det her bliver besværligt og potentielt dyrt for de erhvervsdrivende. Alle der driver forretninger ved, at tid er penge, siger Henrik Lundgaard Sedenmark, som er fagchef for betalinger og detailhandelssikkerhed i Dansk Erhverv.
Og så er der en anden ting, der bekymrer fagchefen.
- Der er også et sikkerhedsspørgsmål for de ansatte, for kontanter er stadig interessant for kriminelle. Og hvis de beslutter sig for at røve eller stjæle, må de gå derhen, hvor penge er - og det er ikke længere i bankerne, men ude ved virksomhederne.
Dansk Erhverv har stillet to forslag til at afhjælpe problemet; for det første skal kontantpligten afskaffes, og det skal være op til den enkelte virksomhed, om de vil modtage kontanter. Derudover ønsker Dansk Erhverv sig, at landets banker indgår et samarbejde, så de virksomheder kan indbetale kontanter i flere banker.
Kun tre år efter, at firmaet Ledap, der er en af landets største padel-firmaer, startede op i Danmark, har firmaet valgt at kaste håndklædet i ringen.
Det skriver Finans, som har talt med Mads Ryder, der er administrerende direktør i koncernen.
irmaet, der er ejet af den svenske kapitalfond Triton, har besluttet at forlade det danske marked og lukke sit danske selskab, der driver centrene We Are Padel.
De fleste centre er angiveligt allerede solgt, skriver Finans.
We Are Padel har centre i Nyborg og Svendborg. Hvorvidt disse centre er solgt er uvist.
Nabo til stor brand blev bedt om at pakke taske
kopieret!
Da Heidi Sohnesen kom hjem fra arbejde, udspillede der sig et drama på nabogrunden. Og der gik ikke længe før hun blev inddraget i dramatikken.
Politiet bankede nemlig på, og bad hende forberede sig på en evakuering, da naboejendommen stod i lys lue.
Årsagen til branden er endnu ukendt. Brandtekniske undersøgelser har været i gang siden slukningsarbejdet blev afsluttet.
Se den vilde video: Øjenvidne hørte kraftige knald ved voldsom brand
Den voldsomme brand, der lige nu foregår i et hus med tilstødende værksted i Nørre Aaby på Vestfyn, har bredt sig til et større metalskur, beretter Local Eyes’ fotograf Frants Johannsen, der er til stede ved branden.
- Jeg hørte nogle kraftige knald derinde fra, så jeg går ud fra, at nogle trykflasker er sprængt i luften, siger han til TV 2 Fyn.
Ifølge øjenvidnet “farer brandfolk rundt om bygningen”, og de har lige nu placereret sig i tre stationer, hvor slukningsarbejdet foregår fra.
- Der er to til tre brandbiler ved hver station, siger øjenvidnet og tilføjer, at brandfolkene benytter haver, der støder op til huset og værkstedet, til slukningsarbejdet.
- Vi kæmper
Ifølge øjenvidnet er der stadig synlige flammer ved huset, og han kan se “røg, der vælter op”.
Han påpeger, at brandfolkene ikke bliver færdige med slukningsarbejdet lige foreløbig. De har “meget travlt”.
- Det ligner dog, at de har nogenlunde styr på hovedbygningen, siger øjenvidnet.
Operationschef hos Trekant Brand Erik Eg oplyste tidligere torsdag til TV 2 Fyn, at 28 brandfolk arbejder på stedet, og det gør de endnu, beretter øjenvidnet.
- Herfra, hvor jeg står, kan jeg i hvert fald tælle 12, siger han.
Tre brandbiler, fire tankvogne, en stigevogn, en slangetender og en drone rykkede ud til stedet.
- Vi kæmper for at bevare huset, sagde operationschef Erik Eg. Værkstedet er "mere eller mindre udbrændt", lød det videre.
Ingen personer er kommet til skade ved branden.
Årsagen til branden er endnu ukendt. Når slukningsarbejdet er færdigt, skal brandtekniske undersøgelser forsøge at fastslå årsagen.
Anmeldelsen indkom via 112 klokken 13.58.
Hvert tredje stykke fyrværkeri dumper Sikkerhedsstyrelsens tjek
kopieret!
Hvert tredje stykke fyrværkeri, som Sikkerhedsstyrelsen har tjekket forud for nytåret, er fejlbehæftet.
Det oplyser Sikkerhedsstyrelsen i en pressemeddelelse.
- Det er alt for mange fejl, som vi finder i vores kontroller, siger kontorchef i Sikkerhedsstyrelsen Nicoline Zederkof Jensen.
Ud af 76 testede produkter har 24 af dem haft så alvorlige fejl, at styrelsen har givet påbud om tilbagetrækning.
Sidste nytårsaften kom 192 personer til skade i forbindelse med fyrværkeri nytårsaften.
34 af de 192 personer fik alvorlige fyrværkeriskader, fremgår det af en opgørelse fra Ulykkes Analyse Gruppen ved Odense Universitetshospital (OUH).
OB-koryfæer snakker om storhedstiden
kopieret!
Podcasten Stemmer fra Ådalen sendte torsdag live fra Storms Pakhus i Odense.
Miraklet i Madrid og andre anekdoter fra OBs storhedstid i 80’erne, 90’er og 00’erne var på programmet, da vært Martin Davidsen havde besøg af den tidligere træner og sportsdirektør Kim Brink og spilleren Carsten Hemmingsen.
Du kan se og høre hele liveudsendelsen her
Supermarked bruger fiktiv gård til at sælge grisekød
kopieret!
Supermarkedskæden Lidl markedsfører sit svinekød under navnet Vilstrupgård.
Men selvom Vilstrupgård faktisk findes, har gården slet ikke nogen dyr og har ikke haft det i mange år. Det skriver TV 2.
Det kød, der ligger i Lidls montrer, kommer altså slet ikke fra Vilstrupgård nær Kolding - og har aldrig gjort det. I stedet stammer kødet fra flere andre gårde.
Ifølge Lidls presseansvarlige, Thomas Sejersen, er navnet Vilstrupgård er et private label. Altså en betegnelse for en supermarkedskædes eget produkt.
- Navnet er et brandnavn - ligesom alle mulige andre brandnavne i hele verden, skriver den presseansvarlige til TV 2.
Årets ord er netop kåret - og på Fyn har vi sagt det meget
kopieret!
'Fedtemøg' er kåret som Årets ord og er det, der bedst karakteriserer 2024. Det skriver Dansk Sprognævn på sin hjemmeside. Det er et særdeles velkendt ord, som vi mange gange i løbet af året har nævnt her på TV 2 Fyn i forbindelse med historier om tilstanden i blandt andet Det Sydfynske Øhav.
I år har danskerne indstillet cirka 150 forskellige ord til Dansk Sprognævn.
Fynsk by får millioner til kystsikring
kopieret!
Der er millioner af kroner på vej til Faaborg-Midtfyn Kommune til gavn for kystsikring og sikring mod stormflod i fremtiden.
Staten sender 11,1 millioner kroner til Sydvestfyn som en del af Statens Kystpulje. Det fortæller miljøminister Magnus Heunicke (S) til TV 2.
Pengene skal blandt andet gå til en højvandsmur og stormflodsporte, skriver TV 2.
I alt har otte projekter fået del af puljen og er udvalgt, da de lever op til krav om kystbeskyttelse, der bygger på naturbaserede løsninger, som er inspireret af naturen og leverer miljømæssige, sociale og økonomiske gevinster.
Flere af projekterne kræver dog en langt højere pris for at blive etableret, end hvad staten kan give.