I det fynske folks tjeneste

Public Service-redegørelse 2016

TV 2/Fyns rammer for journalistik er lagt i en såkaldt public service-kontrakt, som den siddende kulturminister og TV 2/Fyns bestyrelsesformand underskriver.

I public service-kontrakten er præmissen for og formålet med public service-indholdet beskrevet. Det samme er de særlige public service-forpligtelser, som TV 2/Fyn skal opfylde: For eksempel at beskytte børn og mindreårige mod voldsomme billeder, at styrke formidlingen af dansk kunst og kultur og at sikre dansk sprog.

Hvert forår afleverer TV 2/Fyns bestyrelsesformand og direktør derefter en public service-redegørelse, der detaljeret fortæller om det forgangne års drift, udviklingsprojekter, program-indhold, sendetider og seertal etc.

Public service-redegørelsen bliver derefter behandlet af Radio- og tv-nævnet under Kulturstyrelsen. Det afgiver sidst på året en udtalelse om TV 2/Fyns public service-redegørelse.

Du kan læse Public Service-redegørelsen for 2016 ved at klikke på pdf'en herunder.