KL-formand om vådområder: Ekspropriation kan komme på tale

Det er som udgangspunkt frivilligt, om borgere og virksomheder med arealer, der egner sig til etablering af vådområder, vil være med. Men i sidste ende kan de alligevel ende med at blive tvunget - for områderne, de skal findes.

Nordfyns Kommunes arbejde med at finde placeringer til mulige nye vådområder har skabt bekymring og utryghed blandt berørte borgere og virksomheder på Nordfyn.

De frygter blandt andet, at de i sidste ende kan blive tvunget til at afstå deres ejendom til fremtidige vådområder, og den frygt kan ende med at blive reel. Projekterne er nemlig kun frivillige som udgangspunkt.

Det erkender formanden for KL's Miljø- og Teknikudvalg, Jørn Pedersen.

- Normalen på vådområdeindsatser er, at det er frivilligt, fordi det er i god dialog med lodsejerne, men hvis man ender med et kæmpe, kæmpe vådområdeprojekt, og der er en, der ikke vil være med, så vil ekspropriation altid blive drøftet, siger Jørn Pedersen.

Arealer til vådområder skal findes 

Selvom både kommuner og stat flittigt gentager, at det er frivilligt for lodsejernes, om de vil være med i projekterne, så er det i sidste ende et ikke en mulighed, at kommunerne vender tilbage til staten med en melding om, at opgaven ikke kan løses.

Derfor er det nødvendigt, at der kommer gang i dialogen mellem lodsejere og kommuner i hele landet, men Miljø- og Fødevareordfører, Erling Bonnesen.

Kan du berolige de her lodsejere og sige, når vi siger, det er frivilligt, så kommer vi ikke til at tvinge nogen med?

- Det er tilgangen til det. Det siger så også sig selv, at i sidste ende, så skal vi samlet set nå nogle løsninger. Det siger så selvfølgelig også sig selv, at i sidste ende så skal vi jo nå et resultat. Det er ikke godt nok ikke at nå et resultat, siger Miljø- og Landbrugsordfører, Erling Bonnesen.

Se hele indslaget om, hvorvidt lodsejerne kan blive tvunget med i et vådområde, her.

Bekymrede lodsejere har sommeren over kæmpet for at få Nordfyns Kommune til klart at be- eller afkræfte, hvilke af kommunens udkast til nye vådområder, der kan komme i spil både nu og årene, der kommer.

Flere af dem samles i aften til borgermøde i Bårdesø Forsamlingshus. Samtlige kommunalpolitikere er inviteret, og her håber lodsejerne at kunne få svar på deres spørgsmål.

 

Balladen om mulige vådområder på Nordfyn kulminerede onsdag aften med et møde som lodsejerne har inviteret politikerne til. Se reportage.

 

Oversigt

    Oversigt