Skal Folketinget bestemme, hvor mange børn der skal være per pædagog i vuggestuer og børnehaver, skal udenlandsk arbejdskraft have mindre i løn – og er det flypassagererne eller kødspiserne, der skal redde klimaet?
Ja, det var meget forskellige emner, vælgerne kunne blive klogere på i valgkampens anden debat arrangeret af TV 2/Fyn tirsdag aften på et fyldt Tietgen Handelsgymnasium.
I debattens første runde handlede det om minimumsnormeringer, og her var det et 22-årigt politisk talent fra Radikale, der stjal billedet – en debat, som både Socialdemokratiet og Venstre i øvrigt forsøger at stjæle det landspolitiske billede med lige nu.
Unge Anne Skau Styrishave var skarp, velforberedt og slet ikke ueffen i den kamp, hun tog op med Konservatives Kristian Guldfeldt. Mens førstnævnte var ivrigt flankeret af Enhedslistens Vibeke Syppli Enrum, kæmpede sidstnævnte noget ensomt i den blok, der udover ham bestod af Benny Bindslev fra Nye Borgerlige og Martin Christensen fra Stram Kurs.
Kristian Guldfeldt lykkedes alligevel med adskillige gange at fremhæve de to milliarder, der er blevet afsat til området, mens parti- og Fyns-fællen Mai Mercado har siddet ved roret som minister. Det var tydeligt en del af det erfarne byrådsmedlems strategi at understrege, at der også er grund til at ”glæde os over det løft, der er kommet”.
Og i en valgkamp, hvor beskyldningerne om at være ukonkret er føget fra højre til venstre og omvendt, ja så var der fra Nye Borgerlige og Benny Bindslevs side ingen lyst til at uddybe, hvor pengene til bedre normeringer skal findes. Bindslev trak straks bureaukratikortet, men henviste til papirarbejde hos politi og sygehuse snarere end hente-/bringeepisoder fra børnehaven.
Mange børn per voksen
Som debatten skred frem, lærte vi også, at selvom der fra den røde lejr indledende blev talt varmt om tre børn per voksen i vuggestuer og seks børn per voksen i børnehaver – ja, så er der egentlig kun tale om et gennemsnitstal set over en hel dag.
Men den indrømmelse var ikke det største problem for de to røde partier. Erik Christensen, nuværende folketingsmedlem for Socialdemokratiet, understregede, at S ikke vil være med til at lave minimumsnormeringer, for hvad bliver det næste så, spurgte han – minimumsnormeringer på plejehjemmene?
Den argumentation har der afgjort siddet seere ved de fynske kakkelborde og tænkt ”ja, hvorfor ikke?” til.
Tilbage står et indtryk af enighed om, at kommunerne har manglet penge til at løfte opgaven med normeringer i børnehaver og vuggestuer – men at de fem partier repræsenteret i denne debat er uenige om, om der udover ekstra penge til kommunerne også er brug for ekstra styring i form af statssatte minimumsnormeringer.
Hårdt arbejde i arbejdskraftdebat
Selvom spørgsmålet om, hvor mange voksne der skal til for at passe vores børn, ofte er et, der slår gnister, så var debatten om arbejdskraft fra udlandet noget overraskende aftenens mest sprængfarlige runde.
I dag skal folk fra lande som Kina og USA tjene mindst 418.000 kroner om året for at arbejde i Danmark. Det beløb har regeringen flere gange forsøgt at sætte ned til 350.000 kroner med henvisning til den store mangel på kvalificeret arbejdskraft, der er flere steder i landet.
For de fynske virksomheder har det med garanti været forfriskende endelig at se erhvervslivet på dagsordenen i valgkampen, mens det for den almindelige vælger også udviklede sig til en debat med både kant og temperament.
Det blev endnu engang understreget, hvor meget Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti har til fælles – i denne debat eksemplificeret ved Erik Christensen og Pernille Bendixen, som begge talte om faren for løntrykkeri og social dumping. DF vil hellere opkvalificere dansk arbejdskraft, mens Erik Christensen havde ladet skuden med konkrete eksempler fra virkeligheden.
De var dog begge oppe imod en aggressiv alliance mellem Konservative og Venstre, og når man tænker på, at Lars Løkke Rasmussens største problem lige nu er, at Dansk Folkeparti slår sig gevaldigt i meningsmålingerne – ja, så gjorde Venstres Jane Heitmann ikke sin chef en tjeneste ved at udstille Pernille Bendixens manglende tilbud til et erhvervsliv, som lige nu skriger på hurtige løsninger.
Lunken omgang klima
Således varmet op handlede sidste runde om klimaet – i en på papiret interessant konstellation mellem de mindre partier.
Men selvom klimaet mange gange er blevet udråbt til valgkampens hotteste emne, så blev det endnu engang en lunken omgang. Kristendemokraterne, SF, Liberal Alliance, Partiet Klaus Riskær Pedersen og Alternativet formåede aldrig rigtigt at tænde op under festen.
Tilbage står indtrykket af et emne, som alle er enige om er vigtigt – men hvor ingen rigtigt får sagt noget væsentligt.
Gert Dyrn fra Klaus Riskær Pedersen mente, at det nok er en god idé at kigge på brændstoffet til fly og ”rode lidt med det”, Kristendemokraterne og Liberal Alliance stillede tydeligt med de grønne drenge i klassen – og det skal ikke forstås i et klimaperspektiv – og selvom SF’s Line Mørk længe virkede som klimaets store forkæmper, ja så havde hun alligevel problemer med spørgsmålet om kødfri dage i offentlige institutioner.
Men det er ikke enestående for klimadebatten i Odense, at det er svært sådan rigtigt at få valgets mest oppustede emne til at flyve. Det er en tendens i størstedelen af de tv-debatter, vi hidtil har set om klimaet herhjemme.
Journalisterne har svært ved at vise, hvem CO2-forbruget for alvor går ud over, og politikerne er så ivrige efter at være dem, der gør allermest for klimaet, at snakken om global opvarmning ofte bare ender som varm luft.
Det skete desværre også denne lune aften i Odense.