Debatmøde i Glamsbjerg: Se alle debatrunderne her

Hvem skal bestemme, hvor ofte ældre skal have gjort rent? Se alle debatrunderne fra Campus Glamsbjerg.

TV 2/Fyn sender live fra debatmødet på Campus Glamsbjerg klokken 17.30. Følg det øverst i denne artikel. 

Deltag i afstemningen

- Det' en piskommune ...

90-årige Esther Madsen fra Haarby var klar i mælet, da Assens Kommune tidligere i år indførte nye såkaldte kvalitetsstandarder for praktisk hjælp på ældreområdet. 

Kvalitetsstandarderne er de kommunalpolitiske retningslinjer for den service, som en kommunes borgere kan forvente.

Rengøring hver femte uge

Et flertal af byrådsmedlemmerne Assens Kommune vedtog - på grund af en presset økonomi - at ændre kommunens kvalitetsstandarder for både personlig pleje og praktisk hjælp. Ændringerne betød, at de ældre borgere ville få gjort rent hver femte uge, og at de ikke længere ville få vasket gulv i hjemmet. 

En praksis som flere christiansborgpolitikere - blandt andre ældreminister Thyra Frank - kaldte uværdig. Og som forargede statsminister Lars Løkke Rasmussen.

Netop ældrepleje og minimumsstandarder er på dagsordenen, når fynske folketingskandidater tørner sammen i TV 2/Fyns valgdebat på Campus Glamsbjerg. 

Opdatering
Clock09. maj 2019, kl. 19:56
TV 2/Fyn sendte direkte debatmøde fra Glamsbjerg tirsdag aften. Du kan se de enkelte debatrunder herunder.
Se runde 1 om tilbagetrækning fra debatmødet i Glamsbjerg.
Se runde 2 om sundhedsvæsenet fra debatmødet i Glamsbjerg.
Se runde 3 om ældrepleje fra debatmødet i Glamsbjerg.

Assens Kommune har efter ugers mediestorm og kritik trukket besparelserne på hjemmehjælpen tilbage. De ældre får fremover gjort rent hver tredje uge.

Hvad synes du? 

Men hvordan kan udfordringerne løses? Skal Folketinget vedtage minimumsstandarder i ældreplejen?

Du kan bidrage til debatten ved at deltage i afstemningen HER. Indtast koden tv2fyn for at deltage.

Deltag i debatten 

 

 

Oversigt

    Oversigt