Siden Karsten Hønge fik et mandat til Europa-Parlamentet for så senere at frasige sig mandatet for at blive i Folketinget, har der været meget fokus på SF-politikeren.
Et internt lovkodeks i SF viser, at man ikke må afgive sit mandat, når man først er valgt til Europa-Parlamentet.
Det skriver Politiken.
I SF-lovgivningen paragraf 29 stk. 4 står der nemlig, at ”hvis et medlem af Folketinget indvælges i Europa-Parlamentet, skal vedkommende udtræde af Folketinget. Hvis et medlem af Europa-Parlamentet indvælges i Folketinget, skal vedkommende udtræde af Europa-Parlamentet”.
To retseksperter fortæller til avisen, at ovenstående lov ikke er til at misforstå.
- Den kan vel ikke forstås på andre måder, end at Karsten Hønge så skulle være udtrådt af Folketinget, fortæller juraprofessor Jørgen Albæk Jensen fra Aarhus Universitet.
Samme konklusion kommer professor i offentlig forvaltning ved Syddansk Universitet Kurt Klaudi Klausen også frem til.
- Han er blevet indvalgt i EU-Parlamentet og skulle udtræde af Folketinget, siger han.
Gruppeformand: - Ikke tale om lovbrud
Karsten Hønge, der stiller op på Fyn, fik 19.687 personlige stemmer, hvilket altså sikrede ham et mandat til Europa-Parlamentet.
Men SF-politikeren valgte at give mandatet videre til den 21-årige Kira Marie Peter-Hansen.
Det er til trods for, at han tidligere havde fortalt, at han ville melde sig ud af Folketinget, hvis han fik et mandat til parlamentet i Bruxelles.
Selvom der i SF-lovgivningen står, at Karsten Hønge skal træde ud af Folketinget mener gruppeformand Jacob Mark (SF) ikke, der er noget at komme efter.
- Hvis man er i tvivl om det, skal man huske, at det er SF’s interne love. De, der regulerer og holder øje med, om de love bliver overholdt, er ikke Pia (Olsen Dyhr, red.), det er ikke mig, det er ikke vores landsledelse. Det er vores lovnævn. Lovnævnet har sagt ganske klart, at der ikke er tale om et lovbrud, siger Jacob Mark.
Lovnævnet bakker op
Ifølge lovnævnet i SF skal Karsten Hønge ikke melde sig ud af Folketinget.
- Det kommer an på, hvornår man er det ene eller det andet. Jeg kan ikke paragrafferne på fingerspidserne, men jeg ved, at da det blev vedtaget, handlede det om, at man selvfølgelig ikke må have dobbeltmandater, siger Jesper Laugesen, der er lovnævnets formand.
Men det er ikke det, der står i paragraf 29, stk. 4?
- Nej, men hvis du læser grundloven, er det heller ikke altid den præcise ordlyd, man skal gå efter. Det handler om, hvad der er meningen med paragraffen.
Karsten Hønge har ikke ønsket at udtale sig, da han mener, han er inhabil i sagen.