Kommentator: Vermund-besøg i Svendborg kan koste DF-stemmer

Svendborg får mandag aften besøg af Nye Borgerliges formand, Pernille Vermund. Mødet er åbent for alle.

Partiformand Pernille Vermund fra Nye Borgerlige besøger mandag aften Svendborg, hvor hun vil fortælle om, hvad hun selv og partiet står for, hvad Nye Borgerlige mener, og hvorfor de vil i Folketinget efter det kommende folketingsvalg.

quote Det er særligt interessant for Nye Borgerlige at komme til Svendborg, fordi Dansk Folkeparti i Svendborg ligger i ruiner

Jesper Buch

Nye Borgerlige har tidligere holdt lignende arrangementer i Jylland og på Sjælland, og her har arrangementerne trukket fulde huse.

Det kommer formentlig også til at ske i Svendborg, vurderer TV 2/Fyns politiske kommentator, Jesper Buch.

- Det er særligt interessant for Nye Borgerlige at komme til Svendborg, fordi Dansk Folkeparti i Svendborg ligger i ruiner. Partiet blev sprængt i stumper og stykker, da en række partimedlemmer og byrådsmedlemmer forlod partiet i protest mod Dorthe Ullemose sidste forår, siger Jesper Buch og fortsætter:

- Så der er ingen tvivl om, at Pernille Vermund, når hun kommer til Svendborg, formentlig også vil samle nogle af de her tidligere, utilfredse DF-medlemmer op, siger kommentatoren.

Mødet foregår i Kulturhus Svendborg fra klokken 19 til 21. Der er adgang for alle.

 

Oversigt

    Oversigt