Mærkeligt valg i dag? Valget mod nazisterne slår alt, siger historiker

Ved folketingsvalget i 1943 led dansk nazistparti et kæmpe nederlag, fortæller Johnny Wøllekær om det markant anderledes valg under Anden Verdenskrig.

Nazi-spøgelset er dukket op i valgkampen. Folketingskandidaten Rasmus Paludan fra Stram Kurs er blevet kaldt nazist, og han har også brugt ordet om den forhenværende toppolitiker Mimi Jakobsen.

Kigger man i historiebøgerne, har danskerne vendt nazisterne ryggen, når de har været i stemmeboksen ved folketingsvalg. Det fortæller stadsarkivar Johnny Wøllekær, der giver et tilbagekig på folketingsvalget i 1943 under Anden Verdenskrig.

- Vi har sådan en opfattelse af, at valget, vi står over for, er et mærkværdigt valg, og der ikke er noget, der er, som det plejer at være. Jeg siger bare: Hov, hvis vi går tilbage til 1943, er det et valg, der skiller sig markant ud og er helt anderledes, siger Johnny Wøllekær fra Odense Stadsarkiv til TV 2/Fyn.

quote Hvis vi går tilbage til 1943, er det et valg, der skiller sig markant ud og er helt anderledes

Johnny Wøllekær

Fælles front mod nazistpartiet

De danske nazister troede på folkelig opbakning, men de blev mødt af en fælles front af etablerede partier, eksempelvis Konservative og fynskvalgte John Christmas Møller (K).

- Partierne laver et fælles valgmanifest, der siger: Det er ikke partipolitik, det handler om. Det handler om Danmark, så gå ud og stem på os, så bevarer vi Danmark, og så holder vi nazisterne væk, forklarer Johnny Wøllekær.

Et krigstræt folk lyttede og gik i stemmeboksen og stemte - og de stemte dansk.

- Valgprocenten bliver kanonhøj: 89,5 procent på landsplan. Her i Odense er den faktisk over 90 procent, så der er en voldsom opbakning. Selv om nazisterne har en lille fremgang (i antal stemmer, red.) på landsplan og her i Odense, er det ingenting i forhold til de andre partier, fortæller stadsarkivaren, der beskriver folketingsvalget i 1943 som et kæmpe nederlag til Dansk Nationalsocialistisk Arbejderparti, DNSAP.

Folketingsvalget i 1943 var det eneste under Tysklands besættelse af Danmark. 
Folketingsvalget i 1943 var det eneste under Tysklands besættelse af Danmark. 
Foto: Odense Stadsarkiv
Fynskvalgte John Christmas Møller (K), hans parti og andre etablerede danske partier fik tilsammen over 90 procent af stemmerne. 
Fynskvalgte John Christmas Møller (K), hans parti og andre etablerede danske partier fik tilsammen over 90 procent af stemmerne. 
Foto: Alex Syrik

Socialdemokratiet blev størst

Folketingsvalget 23. marts 1943 havde den højeste valgdeltagelse i danmarkshistorien. Over 90 procent stemte på de etablerede danske partier.

Ved valget blev Socialdemokratiet landets klart største parti med 44,5 procent af stemmerne. Konservative fik 21 procent, mens Venstre tog sig af 18,7 procent. De sad dermed fortsat på størstedelen af de i alt 149 mandater.

Erik Scavenius kunne som følge af valgresultatet fortsætte som statsminister.

Nazistpartiet fik 2,1 procent, som dengang kunne veksles til tre mandater. Det var en fremgang på 0,4 procentpoint i forhold til folketingsvalget i 1939 - inden besættelsen - men det gav ikke DNSAP flere mandater.

DNSAP's afdeling i Odense afholdt møde i Tommerup Bys Forsamlingshus tirsdag den 19. marts 1943. Det kostede 50 øre at komme ind. Det svarer til 11 kroner i nutidens kroner. 
DNSAP's afdeling i Odense afholdt møde i Tommerup Bys Forsamlingshus tirsdag den 19. marts 1943. Det kostede 50 øre at komme ind. Det svarer til 11 kroner i nutidens kroner. 
Foto: Odense Stadsarkiv
Se tv-indslaget om folketingsvalget i 1943. 
Fotograf: Alex Syrik

Folketingsvalget i 1943 var det eneste under Tysklands besættelse af Danmark, der varede fra 9. april 1940 til 5. maj 1945 i størstedelen af Danmark.

 

 

Oversigt

    Oversigt