Senest den 17. juni skal der afholdes valg til folketinget. På Filosofhaven i Odense har forberedelserne dog været i gang længe. Det er her Venstres Ungdoms (VU) lokale afdeling i Odense holder til. Nadja Rosing Larsen er formand for afdelingen og mødes hver onsdag med de andre medlemmer i lokalafdelingen.
- For os er det ligesom at vente på juleaften. Vi glæder os alle sammen til en intens valgkamp. Vi har jo gået og ventet på det her i snart et år, siger hun.
Det er især opgaver som at hænge plakater op, stemme dørklokker og dele pjecer ud i gadebilledet, der fylder for ungdomspartierne. Samtidig handler det om at vise fanen til de mange politiske debatter, der er op til et valg.
Dedikerede i ungdomspartierne er et stort aktiv for især de gamle partier: Venstre, Socialdemokratiet, Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre. Det fortæller valgforsker ved Syddansk Universitet Christian Elmelund-Præstekær.
- For os er det ligesom at vente på juleaften. Vi glæder os alle sammen til en intens valgkamp. Vi har jo gået og ventet på det her i snart et år
- Man behøver ikke den helt store videnskabelige afhandling for at kunne sige, at de spiller en stor rolle. Det er dem, der fylder i landskabet, når der er valgkamp. Det er dem, der hænger plakater op, snakker med folk på gaden og tager ud til debatter på gymnasier og så videre, siger han.
Værdifuldt engagement
Mads Hasseriis Hansen er distriktsformand for Dansk Socialdemokratisk Ungdom Fyn (DSU). Han har ligesom Nadja Rosing Larsen længe forberedt sig til, at Lars Løkke Rasmussen trykker på den famøse valgknap.
- Jeg lægger nok omkring 20 timer i det om ugen. Lige nu har jeg fuldtidsarbejde, og jeg regner med, at når der kommer valg, kommer jeg til at arbejde på valgkamp fra jeg får fri til sent om aftenen. Så skal jeg hjem i seng, og så bliver det samme rutine forfra næste dag, indtil valget er afgjort, siger Mads Hasseriis Hansen.
Han har ingen planer om at blive politiker, men lægger alligevel masser af timer i sit arbejde for DSU, og årsagen er simpel.
- I bund og grund er det, fordi det er en sag, jeg tror på. Jeg synes, det er vigtigt, og jeg vil gerne være med til at gøre en forskel for det land, jeg bor i, siger han.
Ifølge Christian Elmelund-Præstekær er det den slags engagement, der gør, at ungdomspartierne spiller en stor rolle, når der er valgkamp.
- Jeg tror ikke, man kan købe det, de giver, for penge. Når de hænger plakater op og deler flyers ud, så gør de det gratis, og hvis de bliver spurgt ind til, hvorfor man skal stemme på et bestemt parti, så kan de give et overbevisende svar, fordi de tror på sagen, siger han.
En form for rekruttering
Formændende fra både DSU og VU føler sig klar, hvis valget skulle blive udskrevet nu. Ifølge Nadja Rosing Larsen er valgkampene en stor motivator, når man er medlem af et ungdomsparti.
- En valgkamp er jo en mulighed for at prøve noget, man ikke prøver hver dag i et ungdomsparti. Min egen første valgkamp var i 2015, og jeg kan huske, jeg synes, det var stort at opleve nogle af de her politikere, som man normalt kun ser på tv, i virkeligheden, siger Nadja Rosing Larsen.
Valgforsker Christian Elmelund-Præstekær fortæller, at udover funktionen som frivillig arbejdskraft, er ungdomspartierne også med til at danne nye politikere
- Man øver sig i at være med til at føre valgkamp og får lov at se, hvordan det fungerer indefra. Efter man har prøvet det nogle gange, så er det tit, de måske prøver at stille op til et kommunalvalg, så på den måde er det jo også en form for rekrutteringsbase, siger han.