Nyvalgt slår Heitmann: - Jeg har en spændende profil

Marlene Ambo-Rasmussen har sikret sig Venstres tredje mandat på Fyn.

6.312.

Så mange stemmer har Marlene Ambo-Rasmussen fået Venstre fået på Fyn. Dermed er hun Venstres tredje fynske folketingskandidat. Det betyder, at hun slår partikollegaen Jane Heitmann, der har fået 4.420 stemmer på Fyn. 

- Jeg havde ikke set den komme, forklarer hun til TV 2/Fyn. 

Kun Erling Bonnesen og Lars Christian Lilleholt har fået flere Venstrestemmer. 

- Jeg har fået mange gode tilkendegivelser og mange positive henvendelser under valgkampen, siger hun og tilføjer:

- Men jeg har ikke fået over 6.000 henvendelser, så det har været svært at sige under en valgkamp. 

Spændende profil

Hvorfor tror du, at vælgerne har stemt på dig, så du slår Jane Heitmann (V). 

- Jeg har en spændende profil, forklarer hun, 

Marlene Ambo-Rasmussen er 33 år og sidder i Odense Byråd for Venstre, hvor hun har siddet siden 2017.

- Jeg har kørt rigtig meget på børne- og familiepolitikken samt handicappolitikken. Det er noget, jeg har fået rigtig meget positive tilkendegivelser for, forklarer hun.

Marlene Ambo-Rasmussen vil fortsætte med at sidde i Odense Byråd selvom hun er valgt til folketinget. 

- Det er min klare ambition at sidde begge steder. Det er vigtigt, at der er nogle, der har en føling med det lokale, siger hun.

Marlene Ambo-Rasmussen håber på at kunne arbejde på sine mærkesager, når hun starter i folketinget. 

- Hele børne- og familiepolitikken samt handicappolitikken er det, jeg har slået meget hårdt på, forklarer hun. 

Se hele interviewet med den nyvalgt venstrepolitiker. Foto: Ebbe Rosendahl

Oversigt

    Oversigt