2000 mennesker i parade gennem Svendborg

I Svendborg er der stor parade med undervandstema. 2.000 mennesker er mødt op for at deltage i paraden. Blandt andet blev en kæmpe hval, bygget færdig en time inden paradens start, båret gennem Svendborgs gader. Den nystiftede forening i Svendborg, Sydfyns Kulturforening, står bag paraden, som er deres første store arrangement. TV2/Fyns kulturredaktør Martin Mulvad Ernst var med i Svendborg for at følge paraden med temaet ”fortællinger fra havet”. Her snakkede han blandt andet med en af medarrangørerne af paraden, Peter Ørting, som fortalte om tankerne bag.