Carsten Hansen sur på Nordfyn

Det har vakt stor opmærksomhed, at nordfyns Kommune ikke vil lade folketingskandidater føre valgkamp på kommunens institutioner. Nu viser det sig, at det var en anden fynsk politiker, nemlig socialdemokraternes gruppeformand Carsten Hansen, der var skyld i at kommunen strammede reglerne. Det skete da han prøvede at komme i praktik i det nordfynske jobcenter. Carsten Hansen mener, at kommuner er gået alt for vidt ved på den måde at blande sig i valgkampen.