Dansk forsker får lov at genåbne Tycho Brahes grav

Knap 10 år efter, at arkæologen Jens Vellev tog det første inititativ til at få opklaret mysteriet om Tycho Brahes død, så er det nu tæt på at lykkes. Mandag den 15. november skal et internationalt forskerhold med danskeren i spidsen genåbne den verdenskendte astronom Tycho Brahes grav i Tjekkiets hovedstad, Prag. Herefter har de fire dage til at få undersøgt Brahes jordiske rester, inden en genbegravning finder sted fredag d. 19. november.