Fabriksarbejdere kæmper i Rom

Den italienske hovedstad syder af vrede og skuffelse. Romerlys er tændt og beskyttelseshjelme hamres mod brostenene. Mandag eftermiddag har hundredevis af arbejdere fra en aluminiumsfabrik på Sardinien indtaget gaderne i Rom. De protesterer over den planlagte lukning af deres arbejdsplads, der er ejet af det amerikanske selskab Alcoa. 500 italienske arbejdere står til at miste deres job. Den italienske regering har tilbudt at dække mineselskabets tab for at fastholde arbejdspladserne i Italien. Alcoa holder dog fast i at lukke fabrikken med årets udgang.