FN: 1000 flere dræbte i Syrien

FN siger, at over 9.000 civile er blevet dræbt under det syriske regimes brutale nedkæmpelse af den et år lange folkelige opstand mod præsident Bashar al-Assad, hvilket er næsten 1000 mere end i tidligere overslag. Syrien har nu accepteret et forslag fra FN-udsendingen Kofi Annan, som har til formål at få standset blodsudgydelserne i landet, men meget afhænger af, hvordan forslaget bliver ført ud i livet.