Fyn Live: Frederiksøen i Svendborg

Foreningen Kys Frøen Nu, der arbejder for at fremme kulturen på Frederiksøen i Svendborg, vedtog mandag, at de skriver under på den lejekontrakt mellem dem og Svendborg Kommune, der giver foreningen ret til at benytte den tidligere værftskantine og de omkringliggende lokaler ovenpå Kammerateriet. Fyn Live møder stiftere og medlemmer af foreningen til en snak om det nye initiativ, vi kigger forbi Kammerateriet for at høre, hvordan deres første år på Frederiksøen er gået, og så tager vi en snak om, hvordan fremtiden for Frederiksøen kan se ud.