Fyn Live: Kunstprojekter på fynske, forladte steder

I disse dage suser kunst- og kulturfestivalen Mod.Strøm rundt over Fyn. Formålet er at sætte fokus på al den kreativitet, der findes rundt i det fynske. Det foregår ved, at der er blevet udvalgt en række forladte steder rundt omkring på Fyn, hvor der i denne uge etableres kunstprojekter. Vores reporter Signe Ryge var på besøg hos Galleri Galschiøt. Her snakkede hun blandt andet med Stine Eskesen Keiding, programleder for Mod.Strøm -festivalen, der fortalte om det overordnede mål med Mod.Strøm.