Fyn Live: Ny kartoffelambassadør fundet

I dag udnævnte Danmarks Kartoffelråd årets Kartoffelambassadør. Det er 20. gang at en enkeltperson udpeges til at kæmpe kartoflens sag, og tidligere ambassadører er bl.a. Bertel Haarder, Per Pallesen, James Price og Søren Ryge. I år var det den 26-årige Marie-Louise Thøgersen, stifter af den fødevarepolitiske tænketank Frej, der i dag blev tildelt den ansvarsfulde post. TV 2/FYNS reporter Signe Ryge var med i eftermiddags, da en lang række kartoffelentusiaster samledes på Egeskov Slot.