Heartland Special: Om maden, kunsten og samtalerne

Normalt holder kulturambassadørerne til i TV 2/Fyns nyhedsstudie i Odense. Men i anledning af Heartland Festival er nyhedsmagasinet rykket til Egeskov Slot med tre særudgaver, hvor festivalen vurderes, diskuteres og sættes i perspektiv. I denne anden festival-særudgave handler det om Heartlands særlige indhold, hvor musikalske oplevelser suppleres med kunst, mad og livesamtaler, de såkaldte talks. Ambassadørerne er Tine Gudrun Petersen, direktør for SPIS! Odense Food Festival, og Anders Skovgaard, producent og eventchef på Teater Momentum.