Hu besøger Helle T

På sin tredje dag i Danmark besøgte den kinesiske præsident, Hu Jintao, Helle Thorning-Schmidt (S) i Statsministeriet. Efter en kort foto-session bød statsministeren Hu Jintao velkommen til Danmark ved en politisk drøftelse i Spejlsalen, hvor også regeringen og kinesiske ministre deltog. Senere underskrev ministrene en række statslige samarbejdsaftaler under overværelse af Hu Jintao og Helle Thorning-Schmidt i Abildgaard Salen.