Japansk Mowgli

Det bringer associationer frem af karakteren Mowgli fra Rudyard Kipling´s ´Junglebogen´. En japansk mand har slået verdensrekorden i løb på alle fire og er nu optaget i Guinness Rekordbog i den særprægede sprintdisciplin. - Hvis jeg fortsætter på den her måde, så vil jeg om otte år slå Usain Bolts rekord på 9,58 sekunder, siger Kenichi Ito, der på et atletikstadion i Tokyo sprintede 100 meter-distancen i tiden 17 sekunder og 47 hundredele af et sekund. Dermed kapper 30-årige Kenichi Ito mere end ét sekund af sin egen rekord fra 2008 på 18 sekunder og 58 hundredele af et sekund. Kenichi Ito har trænet firebens-sprint i ni år og har blandt andet studeret abers løbestil i bøger, videoer og under hyppige besøg i zoologiske haver, fortæller han.