Kræv penge ind med iPhone

Et svensk firma har udviklet den første europæiske betalingskort-terminal til iPhone og iPad. Med terminalen kan babysittere, venner med udestående penge mellem sig og alle andre ordne handlen uden kontanter. IZettle, som kortterminalen hedder, koster 199 svenske kroner. Der er ikke nogen årlige afgifter. Firmaet bag kræver dog 2,75 procent af transaktionens størrelse samt 1,50 svenske kroner per transaktion.