Ladbyskibet klar til søsættelse

Fem års arbejde med at bygge en tro kopi af Ladbyskibet når i næste uge en foreløbig kulmination. Den 14. maj bliver vikingeskibet nemlig søsat i Ladby ved Kerteminde, hvor op mod 40 frivillige i fem år har arbejdet med at genskabe det vikingeskab, der blev fundet i 1935 på en mark i området. Skibet viste sig siden at være gravsat i forbindelse med begravelsen af en vikingekonge i 900-tallet. Nu søsættes en fuldstændig kopi af Ladbyskibet i det selvsamme vand, hvorfra originalen blev trukket i land for over 1.000 år siden.