Lykketoft holder tale om FNs verdensmål

I 2015 vedtog FN sytten overordnede mål, der skulle gøre verden til et bedre sted. Men hvad kan man så gøre lokalt, for at være med til at opfylde de mange mål? Det kunne man blive klogere på inde på Odense Rådhus i dag. Bag en konference om dette står Odense Bæredygtighedsråd, Udvikling Fyn og forskellige fynske interesseorganisationer. For bæredygtighed og såkaldt CSR, altså et ansvar hos selskaber og firmaer, fylder meget i dag. Både i det offentlige og i det private. Vi havde sendt vores reporter Thomas Kristensen på Odense Rådhus. Han tog her en snak med Mogens Lykketoft om, hvad man lokalt kan gøre for at opfylde målene.