Nyt tiltag skal give flere jobs

Et nyt samarbejde mellem robotvirksomheder, erhvervsskoler, jobcenteret og Odense Kommune skal gøre faglærte og ufaglærte klar til robotindustrien. Samarbejdet går ud på at screene de ledige, primært inden for metalindustrien. Ved at finkæmme deres CV har Jobcenteret og a-kasserne fundet kandidater, der har sagt ja til en speedating med virksomhederne. Tidligere i dag var en af kandidaterne til et af de nye job Susanne Sund - og direktøren for virksomheden Gibotech, Henrik Anker, der potentielt skal ansætte hende, på besøg her i studiet.