Printer et nyt ben

For 33 år siden mistede Wendy Melson sit ene ben fra knæet og nedefter i en vådeskudsulykke. Gennem årene har hun haft flere proteser, og det har taget lang tid og været dyrt at producere de kunstige ben. Nu har en ny hurtigere og billigere metode imidlertid gjort livet nemmere for Wendy Melson. En 3D-printer fra iværksættere hos virksomheden Bespoke Innovations scanner det raske ben og printer herefter en spejlvendt tro kopi ud til Wendy Melson. 3D printere var tidligere kun noget for de ekstremt velhavende, men teknologien har nu gjort, at opfindere og amatører også kan være med. For kunstnere, designere og iværksættere er 3D-print fuld af muligheder, når fremtidens design og teknologi skal udvikles.