Regn-nederlag giver OL-buepige mod på mere

Bueskyttepigerne tabte til Sydkorea efter en uheldig start, hvor det pludselig høvlede ned med regn. Alligevel var det en stor oplevelse for Maja Jager at skyde for fyldte tribuner mod Sydkorea, der endte med at vinde OL-guld i holdkonkurrencen. - DEt er virkelig fedt, ikke til at beskrive. Suset ved at skyde mod verdens nummer et, det er fedt at sige, at man kunne være med i det selskab, siger Maja Jager. Nu venter de individuelle konkurrencer. Mandag aften skyder Maja Jager i 1/32-finalen mod Elena Richter fra Tyskland. /ritzau/