SPIS! Uge 5 breder sig til hele Fyn

I den her uge kan du for tredje år i træk nyde sammensatte menuer med lokale råvarer på restauranter, som er en del af SPIS! Odense Food Festivals restaurantuge SPIS! Uge 5. SPIS! har tidligere været centreret omkring Odense. Men i år har gastrointeresserede fynboer mulighed for at besøge både Gl. Brydegaard i Hårby, Restaurant Teglværksskoven i Nyborg og Restaurant Resumé i Svendborg. Direktør og stifter i Odense Food Festival Tine Gudrun Petersen var i studiet for at fortælle mere om restaurantugen.