Thorning og Søvndal: Vi er mest ansvarlige

Efter ugers venten og hemmelighedskræmmeri præsenterede Villy Søvndal og Helle Thorning-Schmidt mandag omsider S og SF's modsvar på regeringens 2020-plan. De to partiledere kalder den reviderede udgave af Fair Løsning for en milepæl i dansk økonomi. Ifølge Helle Thorning-Schmidt (S) og Villy Søvndal (SF) vil planen tilvejebringe 74,5 milliarder kroner i ekstra indtægter til statskassen.