To nye højskoler ser dagens lys på Fyn

Efter flere års krise med dårlig økonomi og nedgang i antallet af elever, er højskolerne nu for alvor på vej tilbage. Nye højskoler skyder op, blandt andet Langelands Højskole, hvor bæredygtighed og iværksætteri bliver omdrejningspunktet. Og i Odense åbner Byens Højskole, som vil fokusere på bæredygtig madkultur. De to nye højskoler bevæger sig væk fra den klassiske højskoletradition, blandt andet har Langelands Højskole ikke nogen fast adresse. Er det vejen frem for den danske folkehøjskole? Denne uges kulturambassadører er Kristine Karlshøj og Claus Brandstrup.