UCL indgår partnerskab med Røgfrit Odense

I disse uger er Odense Kommune i fuld gang med at kæmpe for et røgfrit Odense. Det betyder, at studerende på UCL i dag bliver budt på dampende varm kaffe, en snak med imødekommende tobaksrådgivere og tilbud om rygestop-kursus. UCL har nemlig takket ja til at indgå et længerevarende partnerskab med Røgfrit Odense og er dermed blandt de første lokale uddannelsesinstitutioner, der bakker op om projektet. Målet med Røgfrit Odense er, at ingen børn og unge og kun 2 % af de voksne i Odense ryger i 2030. Vi havde tobaksrådgiver Berit Kudahl Hansen i studiet til en snak om projektet.