Silosprængning: Kelds farvel

Det var et bevæget øjeblik for Keld Andersen, da den gamle kornsilo røg i luften.

Flere nysgerrige var mødt op på Nordre Ringvej i Stenstrup, da korn- og foderstofforretningens silo skulle nedlægges.

TV 2/Fyn talte med en tydeligt bevæget Keld Andersen, der har arbejdet i fire år på stedet.

- Jeg er berørt af det, men sådan er det jo, fortæller han med tårer i øjnene.

Også Ulla Pedersen og Tove Christensen var mødt frem.

- Det er jo et stykke historie, der forsvinder. Det er jo både en arbejdsplads, men også historien, der er væk nu.

Siloen røg i luften omkring klokken 16.30 og det tog bare fem sekunder før den gamle silo lå på jorden.

Oversigt

    Oversigt