BIOS-reddere fra Sydfyn har 7,6 millioner kroner til gode

Fagforeningen 3F på Sydfyn sender en af de nærmeste dage et krav på 7,6 millioner kroner af sted til regionen på vegne af tidligere ansatte i ambulanceselskabet BIOS.

7,6 millioner kroner.

Det er beløbet, som fagforeningen 3F Sydfyn mener, at 50 af deres medlemmer har til gode ved Region Syddanmark.

Penge, som de mener, at de har til gode for løn under BIOS’ konkurs, feriepenge og tillæg.

quote - Da de kommer ind til mig og præsenterer det samlede krav til mig på de 7,6 millioner, så virker det jo helt grotesk, at det kan løbe op i så stort et beløb

Tonni Hansen, formand for 3F Sydfyn

3F: Helt grotesk
Et beløb, som overrasker formanden for 3F Sydfyn.

- Da de kommer ind til mig og præsenterer det samlede krav til mig på de 7,6 millioner, så virker det jo helt grotesk, at det kan løbe op i så stort et beløb, siger Tonni Hansen, formand for 3F Sydfyn.

Ambulanceredder har 167.000 kroner til gode
Jesper Larsen er én af dem, der har penge til gode fra sin ansættelse ved BIOS. 3F Sydfyn har regnet sig frem til, at han har omkring 167.000 kroner til gode.

- Jeg var selv overrasket over, at det er så stort et beløb, fordi, jeg har haft svært ved at regne det ud selv. Jeg var godt klar over, at det var mange penge, men det overrasker mig. Det er mange penge, siger ambulanceassistent i Rudkøbing, Jesper Larsen.

Han er i dag er ansat ved regionens selskab Ambulance Syd, der overtog ambulancedriften efter BIOS.

Lose: Redderne får deres penge
En af de nærmeste dage sender 3F Sydfyn kravet af sted til regionen.

Regionsrådsformand Stephanie Lose har lovet redderne, at de nok skal få de penge, de har til gode efter BIOS.

Oversigt

    Oversigt