I det fynske folks tjeneste

TV-2 til Slotskoncert

TV-2 bliver hovednavnet når årets sommerslotkoncert finder sted på Hindsgavl til august.

Det mere end 30 år gamle orkester med den 60-årige forsanger Steffen Brandt i spidsen modtog tidligere på året Modersmål-Selskabets sprogpris for sin indsats for det danske sprog.

Bandet har leveret et utal af hits på deres 24 udgivelser. Udover TV-2 underholder det lokale kor Caramba og J.R.'s Big Band.

Rammerne for koncerten er parken ved Hindsgavl Slot ved Middelfart, hvor den store terrasse er scene.