Kopi-sag udskudt på ny

Dommen i sagen om den fynske møbelproducent Montana Møblers kopianklage mod vestjyske ABC-Reoler Aulum er blevet udsat endnu engang.

I dag skulle Sø- og Handelsretten have afsagt dom i tvisten om ABC Kvandrant-reolen, der efter Montanas opfattelse krænker ophavsretten på en Montana-reol.

Efter syv års tilløb skulle der have været dom i sagen d. 10. oktober, den dom blev udsat til begyndelsen af februar, og i dag blev den så udsat endnu engang. Det oplyser Montanas advokat Claus F. Sørensen til TV 2/Fyn.

Hvis fjerde gang bliver lykkens gang, så falder der dom i sagen d. 6. marts.

Oversigt

    Oversigt