To år i garage

En familie på Midtfyn har i to år boet i deres garage. Beboelsen på deres landsted er gennemsyret af skimmelsvamp og forsikringen vil ikke betale.

Familien Jørgensen i Ringe havde håbet at flytte ind i deres landsted for to år siden.

Men det viste sig fyldt med skimmelsvamp. Derfor er familien flyttet ind i garagen, hvor der bl.a. ikke er varme.

Selvom de har tegnet en ejerskifteforsikring, nægter Tryg Forsikring af betale.

Brugt forkert

- Når man flytter ind i et gammelt hus, skal man være meget omhyggelig med, hvordan man bruger det, siger Troels Rasmussen, kommunikationsdirektør, Tryg.

- Man skal bruge det sådanm at man ikke skader det, siger han.

En uvildig synsrapport slår fast, at familien ikke har gjort noget forkert.

Årsagen til den galloperende skimmelsvamp er, at en tidligere renovering af huset er udført forkert.

Langvarig sag

Familien Jørgensen har boet i garagen i to år.

De skal blive boende, mens sagen kører, og der kan sagtens gå et par år mere, siger René Jørgensen.

Han forstår ikke, at han skal stævne den tidligere ejer, når han har tegnet en forsikring.

- Så mener jeg jo, det er forsikringsselskabet, der skal gøre det, siger han.

Oversigt

    Oversigt