Seneste nyt

Få de seneste nyheder fra og om Fyn lige her.

Oversigt

Fandt sine stjålne bådmotorer i salgsannonce - så blev politiet sendt på besøg

Lørdag morgen fik en mand fra Faaborg besøg af ordensmagten, efter han havde sat flere påhængsmotorer til salg på internettet.

Den retmæssige ejer af motorerne genkendte dem nemlig som sine egne, der for et stykke tid siden var blevet stjålet. Det fik Fyns Politi til at reagere, oplyser vagtchef ved Fyns Politi, Bjarne Tykgaard.

Manden, som er født i 1990, blev i første gang anholdt, efter politiet ganske rigtigt fandt motorerne på hans bopæl. Motorerne tog politiet med, mens manden kunne løslades efter en afhøring.

Han er nu sigtet for hæleri, fortæller vagtchefen. 

Motorerne havde ikke bevæget sig langt efter tyveriet. De var nemlig også blevet snupper på Faaborg-egnen. Motorerne vil nu blive tilbageleveret til ejeren.