Faaborg-Midtfyn, Nordfyn og Assens Kommuner ligger over landsgennemsnittet, når det handler om at få flygtninge i arbejde eller uddannelse.
Resten af Fyn klarer det knap så godt.
Hvor mange flygtninge, der kommer i job, svinger fra kommune til kommune, viser analyse.
Lolland ligger i bund
Jo bedre en kommune er til at samarbejde med en virksomhed, ved eksempelvis at etablere virksomhedspraktikker eller løntilskudsjob, desto bedre er de til at få flygtninge i job.
Det viser en ny Agenda-analyse fra Dansk Arbejdsgiverforening. Andelen af flygtninge i job eller uddannelse svinger fra 4,2 procent i Lolland Kommune til 56,3 procent i Odsherred Kommune.
Ifølge regeringen er integrationsmålet, at hver anden flygtning, efter tre år i Danmark, skal have et arbejde.
Se her en oversigt over de bedste og de dårligste kommuner til at få flygtninge i job eller i uddannelse tre måneder efter, integrationsprogrammet er afsluttet.
Analysen angår de flygtninge og familiesammenførte, der har deltager i et integrationsprogram med afslutning i perioden tredje kvartal 2014 til andet kvartal 2015.
Kommuner, der ikke skulle modtage flygtninge i undersøgelsesperioden, er undtaget i analysen.
Top fem:
* Odsherred: 56,3 procent i job eller uddannelse
* Aarhus: 53,5 procent
* Lemvig: 52,0 procent
* Holbæk: 51,4 procent
* Faaborg-Midtfyn: 48,2 procent
Bund fem:
* Lolland: 4,2 procent i job eller uddannelse
* Lejre: 9,1 procent
* Odder: 9,7 procent
* Haderslev 11,4 procent
* Dragør 13,3 procent.
Landsgennemsnittet er 31,6 procent
Kilde: Dansk Arbejdsgiverforening
Beskæftigelsesprocenten i de fynske kommuner:
Assens 32,4
Faaborg-Midtfyn 48,2
Kerteminde 25,9
Langeland 20,0
Middelfart 25,0
Nordfyn 40,7
Nyborg 20,0
Odense 28,0
Svendborg 18,5
Beskæftigelsesgrad
31,6
32,4
48,2
25,9
20,0
25,0
40,7
20,0
28,0
18,5