Advarsel: Fredet dyr bliver slagtet i haven

Pindsvinevenner og Miljøstyrelsen advarer imod at lade robotplæneklippere køre om natten. Indberetningerne af kvæstede pindsvin er steget.

- Knoglen stikker ud på pindsvinets venstre side. Dens bagende har fået et dybt og hult hul, der gør, at pindsvinets ene bagben er blevet deformt, forklarer Gerda Michaelsen, som står med et pindsvin, hun netop har fået aflivet på grund af dets kvæstelser. 

Pindsvinet blev fundet i Tarup og blev indleveret til Gerda Michaelsen, som er medlem af Pindsvinevenner i Danmark. Hun tager sig af de pindsvin, der kommer til skade i naturen på hele Fyn. 

- Den havde været i kontakt med en robotplæneklipper, og det klarede den ikke, siger 78-årige Gerda Michelsen, der har været aktiv pindsvineven i 15 år.

De selvkørende robotplæneklippere er hårde ved pindsvinene. Indberetningerne af kvæstede pindsvin er steget de seneste år. Hvis plæneklipperne kører om natten, hvor pindsvinene er aktive, risikerer de piggede dyr at få skåret kropsdele af.

Et stigende problem

Problemet er vokset i takt med salget af robotplæneklipper, fortæller Lasse Jensen, miljøplanlægger hos Miljøstyrelsen.

- Vi ved fra vores plejestationer, at det er et problem. Og i tak med at der er kommet flere robotplæneklippere, er det et stigende problem, siger Lasse Jensen.

I flere år har pindsvinevenner advaret om det automatiske plæneklippere, men alligevel bliver pindsvin stadig skamferet i haverne.

Senest opfordrede pindsvinevennerne i et facebookopslag i starten af juli til at slukke robotplæneklipperne om natten.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

- En robotplæneklipper lugter ikke, hvilket gør, at pindsvinet ikke tror, den er i fare. Selvom den ruller sig sammen bag sit piggede skjold, kan robottens skarpe blade nemt snitte sig igennem og gøre skade på dyret, forklarer afdelingsleder Per Pedersen fra AP Motorcenter Odense, som blandt andet sælger robotplæneklippere.

Forskel på robotterne

Afdelingsledereren kender til problemet med pindsvinene.

- Der er stor forskel på, hvor farlige de forskellige modeller af robotplæneklippere er. Nogle af robotterne er lavet uden sensorer i fronten. Det gør, at den har nemmere ved at køre hen over ting på græsplænen, forklarer Per Pedersen.

Er der en grund til, at man har puttet sensorere i robotplæneklipperne?

- Der er jo fare ved alt elektrisk, der kører, især når der er knive nedenunder, er der en risiko, siger Per Pedersen.

Per Pedersen, der er afdelingsleder i AP Motorcenter Odense, forklarer om forskellen ved de forskellig modeller af robotplæneklippere.

Miljøplanlægger Lasse Jensen opfordrer til, man ikke lader robotplæneklipperen køre om natten - ikke bare af hensyn til pindsvinene, men også af hensyn til andre nataktive dyr.

Det afdøde pindsvin fra Tarup er blevet pakket ind og sent til forbrænding.

- Jeg pakker dem altid pænt ind, jeg har respekt for liv, afslutter Gerdan Michaelsen.

Pindsvine-fakta

Se hele tv-indslaget, der blev sendt på TV 2/Fyn den 22. juli.

Oversigt

    Oversigt