Anja Andersen vil se projektet an

Anja Andersen vil give sig selv tid til at studere Faaborg HK's projekt, inden hun beslutter sig for, om hun vil være en del af det.

Faaborg HK ser gerne Anja Andersen som herretræner i klubben, men hun har endnu ikke lagt sig fast på en fremtid i den fynske klub.

Hun har fået tilsendt et fremtidsprojekt, der hedder "Vision 2015", og det skal hun nu nærstudere.

- Faaborgs projekt ser spændende ud, men for mig er det meget vigtigt, hvilke mennesker der er med. Da jeg startede i Slagelse, kunne jeg straks se, hvilken ildsjæl, man havde i Bjarne (Stenbæk. red.). Jeg vil meget gerne tage en dialog med Faaborg HK, siger Anja Andersen til sporten.dk.

Hun skal også vurdere, om hun kan få et trænerjob i Faaborg til at harmonere med et andet projekt, som hun med sikkerhed kaster sig over.

Hun skal være underviser på et projekt, der hedder Stifinder. Det er et videreudviklingsprogram, der er udviklet af coachen Lasse Zäll.

Oversigt

    Oversigt