Søndag i sidste uge stod det klart. Februar 2020 blev den vådeste nogensinde. Det skete, da DMI's regnmåler passerede 109,5 millimeter og slog rekorden fra 2002.
Men for at gøre ondt værre er det en rekord, der kommer efter det vådeste efterår nogensinde. Det har stort set regnet konstant siden september. Og var det ikke for blot sølle 0,3 millimeter, var 2019 gået over i historien som det vådeste år nogensinde. Indtil videre holder 1999 dog rekorden.
De massive vandmængder får nu for alvor konsekvenser på Fyn. Og resten af landet for den sags skyld.
Og der er mere vand på vej i løbet af ugen.
Derfor stiller TV 2/Fyn sammen med TV 2 og landets øvrige TV 2-regioner onsdag i et koordineret samarbejde skarpt på konsekvenserne af den sjaskvåde vinter.
Konsekvenserne er allerede til at tage og føle på.
Tirsdag kunne vi for eksempel fortælle, hvordan Odense-forstaden Sanderum er ramt at stigende grundvand. Det betyder, at husejer Ulrik Mørk tirsdag måtte have assistance fra slamsugerfirmaet Slamson til at pumpe cirka 20 centimeter vand ud af sin krybekælder.
Send os dit tip
- Jeg så det i morges og ringede til Slamson. Det er irriterende, for det plejer ikke at ske, siger Ulrik Mørk til TV 2/Fyn.
Men den uheldige husejer står altså langtfra alene, lyder beskeden fra Slamson.
- Det har jo regnet helt vildt, og det får grundvandet til at stige. Så vi har vildt travlt, lyder det fra Slamsons mand i krybekælderen.
Bønder brænder inde med gylle og rådne grøntsager
Men det er ikke kun husejerne, der har problemer. Hos grøntsagsproducenten Skiftekær Økologi ved Svendborg har man mistet et helt års grøntsagshøst.
- Vi har selvfølgelig prøvet mellem regnbygerne, men det kan vi simpelthen ikke. Det stopper maskinen, og vi kører fast. Det er umuligt, siger driftleder Jesper Mortensen.
Rødbederne er allerede rådne, og får de ikke snart høstet græskarne, rådner de også.
- Det er en kæmpe frustration, og man kan ligge søvnløs om natten over det. For det betyder rigtig meget, også for virksomheden, at vi kan få høstet vores afgrøder, siger Jesper Mortensen.
De fynske landmænd holder også et vågent øje med deres gylletanke.
De er tæt på at løbe over. Efter fire måneders vinterpause var det igen 1. februar tilladt for landmændene at køre dyrenes gylle ud på markerne. Men markerne er så sjaskvåde, at landmændene kører fast i mudret.
- Det er meget ekstremt i år. Og vi kan ikke rigtig se nogen ende på regnvejret. Kunne vi bare se lys for enden af tunnelen. Men den er der ikke rigtig, siger landmand ved Ebberup Martin Boe Madsen.
Landmændene kan faktisk ikke gøre andet end blot at håbe på bedre vejr, mens de leder med lys og lygte efter ledige gylletanke, de kan leje.
Odense Å over sine breder
Imens ligner Odense Å ved byens zoologiske have i dag mere et vådområde. Åen er gået så meget over sine breder, at attraktive løbe- og cykelstier helt er væk i vand.
- Vandet i Odense Å har jo et meget stort opland. Åen får vand helt fra Sydfyn. Så når de får en ordentlig skylle nede ved Faaborg, så mærker vi det heroppe 24 timer senere. Lige nu strømmer der cirka 30.000 liter vand igennem åen i sekundet. Det er selvsagt væsentligt meget mere end gennemstrømningen på en tør sommer, hvor vi er helt nede på cirka 2.000 liter vand i sekundet, siger Jan Hald Kjeldsen, vandløbsmedarbejder i Odense Kommunes By- og Kulturforvaltning.
Vi bliver kun kaldt ud, når der for eksempel infrastruktur er truet, og det har ikke været tilfældet her på Fyn. Private boliger, der oversvømmes, er ikke vores opgave
Og sådan kan man ellers blive ved med konsekvenserne. På Nordfyn står der vand på flere kørebaner på grund af stigende grundvand, og sommerhusene ved Tørresø kæmper mod vand mellem husene.
De fynske byggerier og anlægsarbejder lider også. Det gælder blandt andet udvidelsen af Fynske Motorvej.
- Vi har slet ikke haft nogen fremdrift i arbejdet denne vinter. Vejret har simpelthen være vanvittigt. Der gælder de samme forhold for os som for landmændene. Hvis de ikke kan køre gylle ud, så kan vi heller ikke arbejde i jorden, siger projektleder hos Vejdirektoratet Robin Højen Madsen.
På trods af de store vandmængder oplyser Beredskab Fyn, at man foreløbig ikke er blevet aktiveret til nogen hændelser endnu.
- Vi bliver kun kaldt ud, når der for eksempel infrastruktur er truet, og det har ikke været tilfældet her på Fyn. Private boliger, der oversvømmes, er ikke vores opgave, siger Knud-Otto Westergaard, chefvagt ved Beredskab Fyn.
Klimasikring virker i Assens
Men onsdag tager vi også fat på nogle af de historier, der virker.
Det gælder blandt andet Assens Kommune, hvor politikerne for år tilbage besluttede at separere afledningen af husejernes regnvand fra kloakvandet.
Det besluttede man blandt andet for at undgå, at de kommunale rensningsanlæg i fremtiden skulle løbe over, når massive regnskyl blev ledt sammen med kloakvandet ud i rensningsanlæggene.
Vi ser nærmere på, om den enorme investering i klimasikring virker efter hensigten.
Vi undersøger også, hvordan det er lykkedes Nordfyns Kommune at få styr på sine vandløb, så de massive vandmængder kan føres væk via vandløbene i stedet for at lægge sig på marker, i haver og på veje.
- Hvis den her vinter var kommet for tre år siden, hvor vi stadig ikke havde styr på vores vandløb, så var vi druknet i vand heroppe. Nu kan vi faktisk begynde og se frem og arbejde med regulær klimasikring i stedet for bare at forsøge at redde stumperne, siger Peter Jakobsen, formand for Nordfyns Vandløbslaug.
