Ejendom udbrændt

En ejendom i Ulbølle ved Vester Skerninge på Sydfyn brændte natten til fredag ned. Ingen kom noget til, men politiet er ved at undersøge brandtomten, da det ikke kan udelukkes at branden er påsat.

-

En ejendom i Ulbølle ved Vester Skerninge på Sydfyn brændte natten til fredag ned. Ingen kom noget til, men politiet er ved at undersøge brandtomten, da det ikke kan udelukkes at branden er påsat.


Branden blev anmeldt lidt før kl. 2 natten til fredag. Ejendommen på Nyvej i Ulbølle ved Vester Skerninge var omgivet af tæt, høj bevoksning, hvilket besværliggjorde slukningsarbejdet.


Hus på Nyvej i flammer

Hertil kom, at selve huset var fyldt fra gulv til loft med aviser, ugeblade og andre ting, som ejeren havde samlet på. Det medførte et omfattende arbejde med efterslukning, oplyser indsatslederen fra Beredskabscenteret, Egebjerg Kommune, Henning Witt.

De store mængder papir blev ved med at ulme og gløde, så redningsmandskabet måtte bruge en rendegraver til at sprede bladene ud på jorden for at bruse dem over med vand.

Sagen er overdraget til kriminalpolitiet i Svendborg, fordi det ikke kan udelukkes, at branden er påsat.

Oversigt

    Oversigt