Natten til søndag blev fem mænd uafhængigt af hinanden anholdt for gadeuorden i Odense og kørt til detentionen.
- Der var lidt flere tosser i nat end sidste nat. De var så fulde, at de ikke kunne tage vare på sig selv. Så de måtte en tur herind for at køle af, fortæller vagtchefen ved Fyns Politi.
- Det er typisk mænd, vi får ind. En gang imellem kommer der en kvinde, men det er sjældent. Alle fem er dog smidt ud igen, siger vagtchefen, der ellers betegner natten som stille og rolig.