Seneste nyt

Få de seneste nyheder fra og om Fyn lige her.

Oversigt

Finale i X-factor er spækket med fynske stjerner

Selvom aftenens finale i X-factor foregår i Randers, kommer der ikke til at mangle fynske stjerner på scenen.

Finalisterne bliver nemlig bakket op af kendte musikere i showet, og hele to af dem er fynske.

Det drejer sig blandt andet om nyborgensiske Søren Huss, som skal synge sangen 'Du er' i duet med finalisten Helene Frank. 

- Jeg er meget taknemmelig for at få lov til at synge med så stor en kunstner som Søren Huus. Han er jo kendt for at udtrykke sig rigtig meget i gennem sin musik, og det håber jeg at kunne være med til, siger Helene Frank.

Også asseneseren Guldimund med det borgerlige navn Asger Nordtorp Pedersen skal på scenen.

Og han inddrager et fynsk vartegn i sin optræden, når han i duet med finalisten Cristian Oprea skal synge sangen "Storebæltsbroen".