Nye tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at knapt hver fjerde, der flytter til Fyn er uden arbejde i perioden 2009 - 2011.
Ifølge direktøren for Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er flyttemønstret påvirket af den økonomiske krise, og det kan få store konsekvenser for de områder, der i dag tiltrækker flere ledige end folk i arbejde.
På Fyn ser tallene sådan her ud:
I Middelfart flyttede 1.280 nye til i en to-årig periode. Her var 76,9 % i arbejde, mens 6,7 % var ledige, 6,3 % var folkepensionister og endelig var 10,1 førtidspensionister.
I Assens var 74,6 % i arbejde, 7,5 % var uden arbejde i tilflytningsperioden, 8,6 % var folkepensionister og 9,3 % var på førtidspension.
Faaborg-Midtfyn tiltrak 72,1 % tilflyttere med job, 8,5 % var uden arbejde, 8,3 % fik folkepension og 11,2 % fik førtidspension.
Kerteminde fik næstfærrest tilflyttere med arbejde. Her var tallet 71 % ud af 953 nye beboere. 9,7 % var arbejdsløse, 9,2 fik folkepension og 10,1 % var på førtidspension.
I Nyborg flyttede 1.111 nye til kommunen. Her var 74,8 % i arbejde, mens 8,7 var uden job. 7,9 % fik folkepension og 8,6 % havde førtidspension som indkomst.
Odense er den kommune, der tiltrak flest tilflyttere med job. Her var 83,5 % ud af 7.410 i arbejde, mens 7,6 % var ledige, da de flyttede til byen. 3,6 % ældre valgte Odense, mens 5,3 % førtidspensionister rykkede til byen.
I Svendborg er tallene fordelt således: 76,4 % var i job, 9,5 % var uden, 6,4 % var på folkepension, mens 7,7 % ud af 1.761 tilflyttere var på førtidspension.
Nordfyn fik 72,2 % nye beboere med job, mens 7,9 % var uden arbejde. 7,9% var ældre på folkepension og hele 11,9 % var førtidspensionister.
Langeland er den kommune på Fyn, der fik færrest tilflyttere med arbejde. 56,8 % ud af 389 nye beboere havde et job på hånden, mens 10,8 % var uden arbejde. 14,9 % ældre på folkepension valgte at flytte til Langeland og hele 17,5 % førtidspensionister rykkede til Langeland.
Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik.
Ærø er udeladt af statistikken.