En lang række internationale sanktioner mod Iran er blevet ophævet som følge af landets atomaftale.
En større dansk delegation med udenrigsministeren i spidsen er derfor i dag i den iranske hovedstad for at snakke politik og ikke mindst eksport og forretningsmuligheder.
Fynske Orana, som sælger frugtjuice og koncentrater til kunder i hele verden, er blandt 58 danske firmaer, som håber at få del i den øgede eksport.
Udenrigsministeriet anslår, at den nye politiske virkelighed åbner op for en halv milliard kroner i eksport.
Også store danske virksomheder som Mærsk, Lundbeck og Novo Nordisk er med på turen.