EuroPrint blev grundlagt i 1992 og laver i dag trykopgaver for blandt andet Kop & Kande, XL Byg, Plantorama, Coop og en række udenlandske kunder.
- Med købet af EuroPrint har vi tilført vores koncern et forretningsområde og nye kompetencer, som komplementerer og styrker vore øvrige virksomheder, herunder detKoncept og GraphicCo. Det er afgørende i en branche, hvor konkurrencen er meget hård, skriver administrerende direktør Jesper Rosener fra Fynske Medier.
Den hidtidige ejer af EuroPrint, Ulric Helgens, fortsætter i selskabet som direktør.
- Jeg ser positivt på fremtiden og glæder mig til at være en del af en stor mediekoncern. Med et bredere produktprogram vil vore kunder mærke, at vi står styrket - til alles gavn, siger direktør Ulric Helgens, EuroPrint.