Seneste nyt

Få de seneste nyheder fra og om Fyn lige her.

Oversigt

Styrelse vil ikke hjælpe i bizar boligsag

Det må du selv klare med dine naboer. Sådan lød den nedslående besked fra Vurderingsstyrelsen til Gitta Ravn fra Odense på et møde tirsdag om den opsigtsvækkende sag, hvor hun er blevet opkrævet boligskat for 14 huse. 

Styrelsen afviser således at hjælpe hende. Det skriver BT.

- Jeg får aldrig de penge tilbage. Aldrig nogensinde, siger Gitta Ravn til BT. 


Hele misseren bunder i, at Gitta Ravn har købt en nybygget hus på tidligere erhvervsgrund, som er blevet udstykket til boliger. Hun har købt enderækkehuset og dermed restejendommen efter udstykningen af den ubebyggede grund. Derfor er hun blevet pålagt den fulde skat for alle 14 huse. 

Gitta Ravn fortæller til BT, at hun ikke vil forsøge at få sine naboer til at betale deres del, da hun mener, at det vil være for besværligt at gå fra dør til dør. Hun betaler de første 14.000 kroner den 2. april. Det resterende beløb betaler hun den 16. august.