Klokken 11.44 søndag modtog Fyns Politi melding om, at der sad en mand og hang ind over rattet i en bil i Pantheonsgade i Odense.
Da politiet nåede frem viste det sig, at manden var stærkt påvirket af narkotika og at bilen, han sad i var stjålet.
Den blev stjålet i forbindelse med indbrud i Viborg.
Den 26-årige mand stammer fra Juelsminde.